Hiddensee, langstrakt tysk ø i Østersøen vest for Rügen; 18,6 km2, 1109 indb. (2005). Den nordlige del består af en morænekerne, der når op i hhv. 72 m (Bankenberg) og 62 m (Svantiberg). Øens sydlige del består af en inddiget strandvoldsslette. Turisme og kystfiskeri er hovederhverv; øen er billøs, og den er et vigtigt rekreativt område for Mecklenburg-Vorpommern.
Asta Nielsen havde her ( i Vitte) sit sommerhus "Karusel" ( i dag i privateje), ligesom Gerhart Hauptmann indtil sin død besad en slotslignende murstensvilla "Haus Seedorn", i dag museum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.