Spring til indhold

The Living Daylights

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Living Daylights
Overblik
OriginaltitelThe Living Daylights
GenreAgentfilm
Instrueret afJohn Glen
Manuskript afMichael G. Wilson
Richard Maibaum
Baseret påOctopussy and The Living Daylights Rediger på Wikidata
MedvirkendeTimothy Dalton
Maryam d'Abo
FotograferingAlec Mills Rediger på Wikidata
KlipPeter Davies Rediger på Wikidata
Musik afJohn Barry
Produceret afAlbert R. Broccoli
Michael G. Wilson
Barbara Broccoli
DistributørMGM/UA Communications Co.
Udgivelsesdato27. juni 1987
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde130 min.
OprindelseslandStorbritannien
Sprogengelsk
Budget$40.000.000
EfterfulgteA View to a Kill
Fortsættes iLicence to Kill
Nomineringer og priser
BMI Film Music Award
Golden Screen
Golden Reel Award
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

The Living Daylights med den danske titel Spioner dør ved daggry er en britisk actionfilm fra 1987. Filmen er den femtende i Eon Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming. Filmen er opkaldt efter novellen The Living Daylights fra Flemings novellesamling Octopussy and The Living Daylights fra 1966. Scenen med Koskovs flugt og cellisten som skytte i begyndelsen af filmen er hentet fra novellen.[1]

Filmen er den første af to med Timothy Dalton som James Bond. Roger Moore havde trukket sig tilbage fra rollen efter syv film, så producenterne måtte på jagt efter en ny Bond. Udover Dalton var blandt andre Sam Neill og Pierce Brosnan på tale. Producenten Albert Broccoli var dog ikke helt vild med Neill.[2] I stedet blev Brosnan tilbudt rollen, men det øgede interessen i tv-serien Remington Steele, som han var med i, og som derfor blev forlænget.[3][4] Endelig gik buddet så til Dalton, som endte med at sige ja.[5][6] Dalton lagde vægt på at spille rollen som en mand der lever på kanten som i de oprindelige bøger i stedet for den mere humoristiske tilgang som i Moores film.[7]

Bond hjælper den sovjetiske general Koskov med at hoppe af til vesten. Til gengæld afslører Koskov, at hans kollega general Pusjkin vil dræbe britiske agenter, hvorefter Bond sendes ud for at dræbe Pusjkin. Bond synes imidlertid, at der er noget uldent ved sagen, og opsøger Koskovs kæreste, cellisten Kara Milovy.

Hjælpemidler

[redigér | rediger kildetekst]
  • Eksploderende mælkeflasker – Necros, der er forklædt som mælkemand, bruger disse til at skabe kaos i MI6's sikre hus.[8]
  • Philips nøglering - Nøgleringen kan udløse en gaspatron ved at hvisle begyndelsen af Rule, Britannia! og en bombe ved at hvis som en ulv. Desuden har den nøgler til at åbne 90 % af verdens låse.[8]
  • Aston Martin Volante – Bonds bil om hvilken han selv siger: I had a few optional extras installed. (Jeg har noget ekstraudstyr installeret). Det tør antydes: laser, ski, pigdæk, politiradio, skudsikre ruder, raketter og selvødelæggelsesmekanisme.[9]

Lokaliteter i filmen

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Barnes, Alan; Hearn, Marcus (2001). Kiss Kiss Bang! Bang!: the Unofficial James Bond Film Companion. Batsford Books. s. 168. ISBN 978-0-7134-8182-2.
  2. ^ Broccoli, Albert R; Zec, Donald (1998). When the Snow Melts:The Autobiography of Cubby Broccoli. London: Boxtree. s. 276, 281. ISBN 978-0-7522-1162-6.
  3. ^ John Glen. Inside The Living Daylights (DVD).
  4. ^ Sanderson Healy, Laura; Norbom, Mary Ann (11. august 1986). "The Spy Who's Loved Too Much". People Magazine. Arkiveret fra originalen 30. september 2015. Hentet 4. november 2015.
  5. ^ Maryam d'Abo. Inside The Living Daylights (DVD).
  6. ^ Harris, Will. "Timothy Dalton on Penny Dreadful, serenading Mae West, and being James Bond". The A.V. Club
  7. ^ Ian Blair, Playgirl Interview. 1987
  8. ^ a b Hjelpemidlene i The Living Daylights (I skuddlinjen) Arkiveret 19. februar 2019 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste, 30. januar 2012.
  9. ^ Kjøretøyene i The Living Daylights (I skuddlinjen) Arkiveret 19. februar 2019 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste, 30. januar 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]