Augusta Dohlmann

dansk maler (1847-1914)

Henriette Augusta Johanne Dohlmann (9. maj 1847 på Svanemosegård i Frederiksberg Sogn22. juni 1914 i Skotterup, Egebæksvang Sogn. Begravet på Frederiksberg ældre Kirkegård.) var en dansk maler[1].

Augusta Dohlmann
Personlig information
Født9. maj 1847 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. juni 1914 (67 år) Rediger på Wikidata
Skotterup, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afO.D. Ottesen, Gustave Courtois, Louis-Joseph-Raphaël Collin, Tony Robert-Fleury, Ferdinand Humbert med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn (1886-1890, 1895-1914), Italien (1890-1895), Paris (1878-1886) Rediger på Wikidata
EleverAgnes Budtz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDet anckerske Legat (1885) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Augusta Dohlmann var datter af tømrermester og fabrikant Frederik (Frits) August Dohlmann og Anna Sophie født Meyer, datter af kgl. bygningskommissær Johan Andreas Meyer.

Uddannelse

redigér

Efter at have malet en kortere tid hos professor Otto Diderich Ottesen og blomstermaler Oluf August Hermansen rejste Augusta Dohlmann 1878 til Paris, hvor hun studerede videre i Tony Robert-Fleurys atelier. Tilbage i København fik hun sin debut som maler efter sin hjemkomst på Charlottenborgs Forårsudstilling 1880. Samme år vendte hun tilbage til Paris for længere tid og valgte Gustave Courtois og Raphaël Collin som lærere. Efter at have opnået Det anckerske Legat i 1885 og ministeriel understøttelse året efter rejste hun over Holland og Belgien til Paris, hvor hun i nogen tid studerede hos Alfred Stevens.[2]

Et kortere ophold i Firenze og Rom efterfulgtes af studieophold i Paris, med undervisning hos Louis Héctor Leroux og Jean Paul Laurens. I 1889 opnåede Augusta Dohlmann Akademiets stipendium og drog igen til Paris, hvor hun fik undervisning hos Ferdinand Humbert og på Acadèmie Julien, hvor kvinder havde mulighed for at tegne efter nøgenmodel.[3]

Kunstnerisk virke

redigér

Augusta Dohlmann arbejdede en del med portrætter og landskaber; men det er som blomstermaler, at hun både herhjemme og i udlandet blev kendt. Hun blev flere gange inviteret til at deltage i udstillinger i udlandet, og den kendte parisiske kunsthandler, Durand-Ruel, modtog hendes malerier i kommission[1]. Årene i udlandet gav hende kendskab til fransk realisme og impressionisme, og hun var dermed med til at påvirke dansk malerkunst i en ny og mere fri stil.[1] I forbindelse med erhvervelsen af to af Augusta Dohlmanns malerier bringer Den Hirschsprungske Samling et citat af kunsthistorikeren Sigurd Müller, som skrev om hende i 1896: Nu staar hun i dansk Kunst som en af sit Fags aller dygtigste Repræsentanter, udmærket ved Kompositionstalent og meget Evne for Formkarakteristik, endnu mere dog ved sjælden koloristisk Dygtighed og et overordentligt energisk malerisk Foredrag; mellem de danske Blomstermalere er hun utvivlsomt den "mandigste". Ogsaa som Portrætmalerinde har hun opnaaet smukke Resultater. [4]

Udstillinger

redigér

Separatudstilling

redigér

Marts 1898 (sammen med den svenske kunstner Ellen Jolin (1854-1939), billedhuggeren Agnes Lunn og maleren J.P.v. Wildenrath (1861-1904).

Værker i offentlig eje

redigér
  • Asters, 1891, Gisselfeld
  • Gule roser i muslingeskal, 1884, Museet på Koldinghus
  • Syrener og iris, tidligere Ribe Stiftsmuseum, solgt 1946
  • Gadeparti fra Aalborg, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
  • Blomster i en vase, tidligere Kunsten Museum of Modern Art, solgt 1945
  • En kobbervase med syrener, tidligere ARoS
  • En italienerinde med rødt hovedtørklæde og øreringe, 1891, Den Hirschsprungske Samling, København 2022
  • Aurikler i en botaniserkasse, 1896, Den Hirschsprungske Samling 2022

Organisatorisk virke

redigér

Augusta Dohlmann var en forkæmper for lighed for kvinder, og hun var aktivt med i en komité for oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Hun var medlem af komitéen bag Kvindernes Udstilling 1895 og blev i 1897 det første kvindelige medlem af bestyrelsen for Kunstnerforeningen af 18. november indtil 1901.[1] [5]Desuden kæmpede hun for, at hendes yngre kvindelige kolleger lettere kunne få tildelt midler fra legater og fonde. I 1901 forfattede hun sammen med billedhuggerne Agnes Lunn, Anne Marie Carl-Nielsen og Johanne Krebs et andragende til Undervisningsministeriet om, at de mandlige kunstnere i Akademirådet ikke forvaltede uddelingen af de statslige, årlige præmiesummer ansvarsfuldt nok. Således tilbageholdt Akademirådet i 1901 1.000 kr. af de 3.000 kr., der var til rådighed for kvinder - alene for at vise, at 3.000 kr. var for meget, i forhold til, at de mandlige kunstnere modtog 12.000 kr., fastslog de fire forfattere. Ministeriet fejede imidlertid andragendet af bordet. Dansk Kvindesamfund gik ind i sagen i 1906, desværre for sent og uden resultat: kravet var, at kvinder burde have sæde i Akademiråd og Skoleråd.[6]

Augusta Dohlmann var stifter af et legat for kvindelige blomstermalere.

Stillinger og hverv

redigér

Undervist privat i tegning og maleri fra midten af 1890erne.[1]

 
Augusta Dohlmann, Opstilling med farverige tulipaner på et bord


Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e Lisbeth A. Lund Augusta Dohlmann i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, https://www.kvinfo.dk
  2. ^ 1. udgave af Dansk Biografisk Lexikon, 4. bind. s. 293. Udgivet af C. F. Bricka på Gyldendalske Boghandels Forlag (1887-1905). Baumann, H. R, forfatter: Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, f. 1847, Malerinde. https://runeberg.org Læst 2. august 2022
  3. ^ Kirsten Olesen Augusta Dohlmann i Weilbachs Kunstnerleksikon
  4. ^ Citatet af Sigurd Müller bringes her fra tekst på https://www.hirschsprung.dk om nyerhvervelser: To nye kunstnere repræsenteret i samlingen. Læst den 1. august 2022
  5. ^ Tove Thage: Pionergenerationen, s. 70, i 175 års jubilæum Kunstnerforeningen af 18. november. Udgivet af Kunstnerforeningen af 18. november 2017. Redaktion Tove Thage, Eva Nedergaard, Niels Wamberg og Bente Polano. ISBN 978 87 999959 0 5
  6. ^ Marie Laulund Pionergenerationen - da Kvindelige Kunstneres Samfund blev til, s. 30 i antologien 100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund. Udgivet 2014 af kvindelige Kunstneres Samfund og forlaget Saxo. ISBN 978 87 7081 041 8

Eksterne henvisninger

redigér